Anna Gadborg
Født: 23-1-1949 (75 år) i Odense

Biografi
Anna Gadborg, sanger og skuespiller, er datter af skuespillerinden Rigmor Gadborg og direktør Karl Rungstrøm. Sin scenedebut fik hun som kun seks-årig på Odense Teater som barnet Lille Smerte i Puccini`s opera "Madame Butterfly". Fra 1968 til 1973 studerede hun ved Det Fynske Musikkonservatorium med sang som hovedfag og fra 1973-75 tog hun skuespilleruddannelsen ved Odense Teaters Skuespillerskole. I 1975-76 afsluttede Anna Gadborg konservatoriet med diplomeksamen i sang (koloratursopran) ved Det Nordjyske Musikkonservatorium i Aalborg og fra 1976-82 var hun skuespiller og sanger ved Odense Teater. Hun har bl.a. haft roller som Annie Oakley i "Annie Get Your Gun", Hannah Glavari i "Den Glade Enke", Arsena i "Zigeunerbaronen" , Adele i "Flagermusen", Frumah Sara i "Spillemand på en Tagryg" og Mrs. Johnston i "Bloodbrothers". Siden 1982 har hun ved omfattende freelance virksomhed udviklet sine evner som skuespiller og sanger. Som sangpædagog kendes Anna Gadborg i brede kredse som en kompetent og lidenskabelig videreformidler af den verdensberømte engelske sangpædagog Ian Adams musicalsang-teknik. Hun er gift med skuespilleren Kjeld Høegh og er mor til Sara Gadborg Høegh og Sicilia Gadborg Høegh.


Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Dicte 3 (2016) 3 Kromutter Jette