Biografi
Rigmor Marie Gadborg blev født i Århus og uddannet først fra Jysk Musikkonservatorium og siden på Det Kongelige Teaters Operaskole 1937-40. Hun debuterede den 26. december 1940 på Aarhus Teater som Rosalinde i "Flagermusen" og fortsatte som skuespiller på Aarhus Teater i 4 sæsoner fra 1940 til 1944. Den 10. december 1945 fik hun sin debut som operasangerinde på Det Kongelige Teater som Santuzza i "Cavalleria Rusticana". Rigmor Gadborg blev siden gennem mange år tilknyttet Odense Teater, hvor hun især slog igennem som operette- og musicalstjerne. Hun var lærer ved Det Fynske Musikkonservatorium og stod i flere år for korundervisningen i forbindelse med festspillene på Koldinghus. I en årrække var hun formand for lokalafdelingen i Odense af Danske Kvinders Slesvigske Forening. Rigmor Gadborg blev den 19. juli 1946 gift i Holme Kirke med direktør Karl Antonius Vilhelm Rungstrøm (18-02-1911 - 10-05-2000)