Ingrid Gehrs
Født: 8-2-1908 i København
Død: 22-12-2004 (96 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Ingrid Gehrs begyndte på Odense Teater 1926-27, hvor hun spillede Antonie i "En Børsbaron" og flere mindre roller. Året efter i vinteren 1927-28 spillede hun Nitouche på Det ny Teater og blev i februar 1928 kaldt til Gerda Christophersen for at udføre den samme rolle. "Hun blev een af de smukkeste Nitouche'r vi har set - og det er dog en del" skrev kritikken. "Hun ejer netop den naturlige oprindelighed og det diskrete skælmeri der skal til". Hun fortsatte 1928-29 hos Otto Jacobsen bl.a. i "Tre små piger", hvor hun efter kritikkens mening rigeligt erstattede Marguerite Viby i den yngste søsters rolle. I sæsonen 1929-30 var hun primadonna hos Nancy Nathansen, hvor hun fejrede triumfer som en livlig og skælmsk Hanne i "Jomfruburet". Ingrid Gehrs giftede sig den 11. august 1928 på Københavns Rådhus med tegner og kunstmaler Gunner Hesselbo (f. 22-05-1903) og forsvandt dermed fra provinsens scener.


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Fønix Teatret 1932