Poul Eli
Født: 25-5-1930
Død: 27-7-2011 (81 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Billede af Poul Eli
Biografi
Poul Eli Nielsen, der oprindelig stod i lære som manufakturelev, var klassisk uddannet hos Johnna Beitzel, Kirsten Thomsen og Erik Bidsted. Han begyndte meget tidligt sin karriere som danser i koret på operetteteatret i Ravnsborggade i 1946. I 1948 var han med i Charlottenlund-Revyen, hvor han dannede dansepar med Mette Rolf. Senere fik han Anne Lise Klinge som dansepartner. Poul Eli havde et unikt talent som danser og solist og optrådte bl.a. på den berømte varieté Folies-Bergères i Paris. Sidst i 1950erne var han med i flere forestillinger hos Aage Stentoft på Det Ny Scala i København, bl.a. i forestillingen "Kvindernes oprør" i 1958. Senere var han også med i "My Fair Lady" og rejste i begyndelsen af 1960erne med rundt, da forestillingen efter at have spillet i København blev sat op i en række europæiske lande. I en del sæsoner var han knyttet til Pantomimeteatret i Tivoli, hvor han udførte en række sjove karakterer. Desuden var Poul Eli koreograf og balletmester i mange revyer, bl.a. Helsingør-Revyen og Nykøbing F.-Revyen.


Har medvirket i følgende 7 revyer:
Charlottenlund-Revyen 1948
Cirkusrevyen 1952
Helsingør-Revyen 1958 1960 1961 1962
Nykøbing F. Revyen 1964

Har arbejdet med følgende 4 revyer:
Søstræde kalder - Helsingør-Revyen (1958)Koreografi
Der er udsigt til - Helsingør-Revyen (1960)Koreografi
No. 45 - Helsingør-Revyen (1961)Koreografi
Lise Leje Lyst (1963)Koreografi