Grete Walter
Født: 8-6-1917 i København, Islands Brygge sogn
Død: 15-3-1996 (78 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Billede af Grete Walter
Biografi
Grete Ingeborg Walter, (født Andersen), skuespillerinde, der var datter af vicevært Alfred Kristian Andersen og hustru Ingeborg Erna Emilie Schønweller, var elev på Det Ny Teater i København og gjorde sig gennem en årrække gældende på de københavnske scener specielt i det lettere rollefag. Hun optrådte bl.a. på Nørrebros Teater, hvor hun i 1946 spillede prins Orlofsky i "Flagermusen" og på Det Ny Scala spillede hun i 1971 fru Lassen i "Livsens ondskab". Desuden optrådte hun i cabaret La Blonde i Tivoli og i Knud Pheiffers-cabaretten Den Hvide Hest. Kendt blev hun også gennem sin optræden i radioens underholdningsafdeling i midten af 1960erne sammen med sin mand programsekretær Claus Walter. Efter en række engagementer i Danmark samt i Norge og Sverige optrådte parret desuden i TV med serien "To inden for tre vægge". Efter hans død i begyndelsen af 1970erne foretrak hun en mere privat tilværelse og optrådte sjældent. En undtagelse var en radioproduktion i midten af 1970erne. Hun dannede siden par med chefkorrektør Flemming Gunnersen (d. 22-03-2005), der tidligere havde været gift med Aase Ziegler. Grete Walter komponerede også - og skrev melodien "Tak for alt i det gamle år", som hun lancerede i 1953. Grete Walter blev den 26. februar 1943 gift i Christians Kirke (Vor Frelsers Kirke) i København med skuespilleren Claus Walter.


Har medvirket i følgende 1 film:
Den usynlige hær (1945)Dame på cafe

Har medvirket i følgende 3 revyer:
Cirkusrevyen 1941
Hornbæk Revyen 1957
Nykøbing F. Revyen 1956

Har arbejdet med følgende 3 revyer:
Nykøbing F. Revyen (1955)Musik
Nykøbing F. Revyen (1956)Musik
Cirkusrevyen (1983)Musik