Dar Salim
Født: 18-8-1977 (47 år) i Bagdad, Irak
Biografi
Dar Salim, skuespiller, er født i Bagdad i Irak,men da han kun var et år gammel måtte familien flygte fra Saddam Husseins dikatortiske regime. Han kom som syv-årig irakisk flygtning til Danmark og voksede op på Amager. Han gik i gymnasiet, var rejseleder på Mallorca og kom i livgarden. Han blev uddannet som pilot i 2002, men der gik yderligere to år, før han kunne sætte sig ind i et cockpit. I løbet af de to år nåede Dar Salim at arbejde fem forskellige steder - som kok på en fiskekutter med havn i Esbjerg, som bestyrer af en sushi-restaurant, som portør i Lufthavnen, som vikar på en skole og som fitness-instruktør. I samme periode førte en tilfældig casting til en birolle i tv-serien "Forsvar" til en hovedrolle som anklaget i et af afsnittene. I 2008 fik han hovedrollen i spillefilmen "Gå med fred Jamil", hvor han modtog en Bodil-nominering i katagorien bedste mandlige hovedrolle - og senere har han været med i flere danske spillefilm bl.a. "Sandheden om mænd", "Smukke mennesker", "Min bedste fjende" og "Submarino" samt et par internationale produktioner, herunder en amerikansk tv-serie. Desuden har han medvirket i de danske tv-serier "2900 Happiness", "Livvagterne" og "Borgen". Samtidig med sin karriere som skuespiller var han i en periode ansat som pilot i et af de største internationale flyselskaber, men lever nu som fuldtids skuespiller. Han er bror til filminstruktøren Ulaa Salim. Dar Salim har tidligere dannet par med filmproducer Meta Louise Foldager.
Har medvirket i følgende 4 udenlandske film:
Nordic Factory (2014) | Amir |
Exodus (2014) | Commander Khyan |
Macho Man (2015) | Cem |
Guy Ritchie's The Covenant (2023) | Ahmed |
Har medvirket i følgende 1 udenlandske TV-serier:
Game of Thrones (2011-2017) - S1E1, S1E2, S1E6, S1E7, S1E8, S1E9, | Qotho |