Aastrup er en herregård mellem Tølløse og Hvalsø, der er kendt for tidligere at have været kloster. Den er beliggende i Elverdamsdalen og har tidligere ejet den nu fredede Tadre Mølle. Godset kan spores tilbage til 1400-tallet, og blev oprindeligt opført, der hvor man har gisninger om at den ældre Aastrup landsby lå. Godsat har som så mange andre godser her i landet været ejet af forskellige adelsfamilier og Aastrup har ofte skiftet ejer. Den først kendte ejer var Rigsråd Erik Krabbe. Han overtog godset i 1539 og opførte nordfløjen i 1558. Efter hans død i 1564 overtog hans søn Glob Krabbe gården. Den overgik efter hans død til en bror, som solgte den til rentemester Enevold Tygesen Kruse og Else Jørgensdatter Marsvin. De opførte den nuværende hovedbygning, af munkesten fra det nedlagte Sortbroderkloster i Roskilde - kaldet godsets østre hovedfløj, hvor han og hustruens navne og årstal for indvielsen 1613 står anført. Efter deres død gik gården over til slægten Seefeldt. På et tidspunkt havde familien Frijs'erne den og efter dem var det familien Peder Lauritsen Scavenius. Han købte den i 1664 og døde 1685. I 1714 solgte Peder Benzon gården til generalmajor Gregers Iuel, som var en meget dygtig og selvstændig mand. Godset var i familiens eje indtil sønnen kammerherre Peder Iuel solgte godset i 1736. Han døde selv i 1779. Køberen var Johannes Eichel, borgmester i København, der var en meget fremstående mand, som ved sine embeder og sin lægegerning var blevet en rig mand. Han var gammel, da han købte gården og efter kort tid blev den overtaget af sønnen Just Valentin Eichel. Han døde i 1743 og Aastrup blev overtaget af hans datter Elisabeth Eichel Aastrup mens hun var meget ung - bare 15 år. Hun måtte have en formynder og det blev jurist Casper Christoffer Bartholin. Han var 29 år og fandt bedst at kunne udøve sit formynderskab ved at gifte sig med sin myndling. De fik en række børn og hun døde før ham. I 1803 fik den daværende ejer J. Bartholin Eichel tilladelse til at sælge godset til krigskommisær van Schmitten. Han ejede i øvrigt ret så mange godser på dette tidspunkt. Han solgte Aastrup i 1810 til Hans Peter Koefoed, der var en velhavende skibsfører og grosserer fra Bornholm. Han døde desværre meget hurtigt og hans enke Marie Koefoed blev siddende længe på Aastrup, som hun drev med fast hånd og stor dygtighed. Efter hendes død købte greve Sigfred Raben godset og han havde det i nogle år indtil han i 1842 solgte det videre til lensgreve Frederik Vilhelm Dannemand, som var søn af Kong Frederik den VI og Bente Frederikke Rafsted. Dannemand udbyggede Aastrup kraftigt med opførelsen af hovedbygningens sydfløj i 1856 - og besluttede, at herregården skulle overgå til en stiftelse, da han ikke havde nogen børn. Derfor oprettede han i 1857 "Det Grevelige Dannemandske Stift” (Aastrup Kloster). Således blev herregården i 1886 ved Dannemands død jomfrukloster, og det var den frem til 1983. Bygningerne er i dag fredede. Med sin fysiske størrelse på 688 ha, udgør Aastrup Gods en betragtelig del af den gamle Hvalsø Kommune. Komplekset udmærker sig ved oprindeligt at have to voldgrave, hvor kun den indre - og enkelte rester af den yderste er bevaret. At voldgrave ikke har haft forsvarsmæssige funktioner – antydes af manglen på en vindebro. Som vagt mod uvedkommende indtrængende har man i stedet placeret to murede hundehuse ved indgangen. Det fortælles at Frederik Vilhelm Dannemand, når han undertiden kom hjem i løftet stemning, med stor sikkerhed, formåede at ”balancere” sig frem i det snævre område, hvor de gøende hunde netop ikke kunne nå, og uden skrammer nå frem til indgangsporten. Kommer man til herregården fra Soderupsiden kan den russisk inspirerede veranda – og den engelske havestil betragtes. Godset råder over ialt 26 lejeboliger fordelt rundt omkring – og let genkendelige ved deres gule farve. Karakteristisk for boligerne er at de alle bærer navne, som er relateret til det erhverv, som har været praktiseret i huset. Gartnerboligen, sadelmageren, vægterboligen, fuglsangshuset og lignende. Alle huse har en historie. Således har eksempelvis Ludvig Holberg på et tidspunkt opholdt sig på Aastrup, og man mener med sikkerhed, at det var her han hentede inspiration til “Jeppe på Bjerget”. Skomagerkroen, hvor Jakob Skomager havde sin udskænkning, har længe været anset for at være identisk med den kendte kro i kommunen - men mindre end 1 km fra kroen, godt gemt væk mellem skovbrynets træer, ligger den mere ydmyge bolig, hvor Jeppe og Nille levede. Den ligger på Elverdambakkens højeste punkt – og navnet Jeppe på Bjerget – er derfor naturligt. I juli måned holdes hvert år en Galla koncert, hvor Den Kongelige Livgardes musikkorps spiller i gården, mens 1000 – 1500 mennesker indtager deres medbragte frokost på plænerne foran. Det grevelige Dannemandske Stift er ledet af en bestyrelse på tre medlemmer. Bestyrelsen har ansat en direktør med titlen stiftsforvalter, der varetager den daglige drift vedrørende klosterets landbrug, skovbrug, jagtvæsen og udlejning af boliger.
Copyright: www.danskefilm.dk
| Denne lokation er blevet brugt i følgende film |
Mosekongen (1950)
|
