Assens Havn

5610 Assens

Marcussens Hotel og Assens skibshandel blev brugt som lokation i filmen "Fra den gamle købmandsgaard". Hotellet kører stadig og er udvidet med en ny tilbygning, mens skibshandelen er nedlagt for mange år siden.

Scenen hvor Bendt Rothe skal sejle til København, er fra Assens. Færgen var dengang rutefærgen, der sejlede mellem Assens og Årøsund i Sønderjylland. Ruten blev indstillet i 1973.

I filmen "Panik i Paradis" blev senere indfotograferet et hotel på Bogense Torv. Det var Marcussens Hotel i Assens, der lagde facade til dette eksperiment (Kilde: Artiklen "Panik i Bogense" af Palle E. Petersen i bogen "Sletten 2006 - Årsskrift for nordfynsk lokal- og kulturhistorie).

Billede 1 viser Marcussens hotel og skibshandel og toldbygning hvor han kommer kørende ned til færgen.

Billede 2 viser stedet, hvor færgen til Årøsund lagde til - og som i dag benyttes af Baagø færgen.

I filmen "Vagabonden" er scenen hvor Volle og drengen Peter skal med færgen til Årøsund optaget på Assens Havn.

Fotos Copyright Frode Neldeborg Madsen

I filmen "Fra den gamle købmandsgaard" er Færgelejet og Pakhusene ved Assens Havn (Kilde: Randers Dagblad 0g Folketidende 21-02-1952)



Vis stort kort





Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Vagabonden (1940)
Fra den gamle købmandsgaard (1951)
Panik i Paradis (1960)