Peter Gantzler
Født: 28-9-1958

Billede af Peter Gantzler Billede af Peter Gantzler Billede af Peter Gantzler Billede af Peter Gantzler
Biografi
Peter Gantzler, skuespiller, arbejdede efter bifagseksamen i dansk på Københavns Universitet som lærervikar og teaterregissør inden han blev uddannet på Statens Teaterskole 1987 - 1990. Han har i New York uddannet sig i Method Acting. Siden har han blandt andet haft engagementer på Fiolteatret og Bådteatret, Blandt hans roller kan nævnes Danny i "Danny og Roberta", Eddie i "Fool for Love", Castri i "Fuldmånenætter". Desuden har han bl.a. haft teaterroller i "Biloxi Blues" på Det Danske Teater, "Piaf" og "Den Gerrige" på Det Ny Teater, "Die Asta" på Københavneren og "Den sidste jul" på Sceneriet. Peter Gantzler blev landskendt og elsket som Taxa-Mike og har efterhånden mange roller bag sig. Af spillefilm kan nævnes: "Rocking Silver" af Erik Clausen, 1983; ”Mord i Mørket” af Sune Lund-Sørensen, 1986; "Kaj’s fødselsdag" af Lone Scherfig, 1990; "Operation Cobra" af Lasse Spang Olsen, 1995; "Frøken Smillas fornemmelse for sne" af Bille August, 1997; "Når mor kommer hjem" af Lone Scherfig, 1998 og i "Pizza King" af Ole Christian Madsen, 1999. På TV har man kunnet opleve ham i "Gøngehøvdingen", 1991; "Kald mig Liva" af Birgitte Kolerus, 1992; "Tre ludere og en lommetyv", 1993; "Madsen og Co." af Piv Bernth, 1996; i serien "Hjerteflimmer" af Rhea Leman, 1998 og selvfølgelig i "Taxa" af bl.a. Morten Arnfred, 1997. Han modtog i 2001 en Robert for bedste birolle i "Italiensk for begyndere". Sammen med skuespiller Jan Linnebjerg driver Peter Gantzler en golfbane i Ølstykke - Drive Inn Golf Aps. Peter Gantzler danner privat par med skuespillerinden Xenia Lach-Nielsen (22-10-1971)


Har arbejdet med følgende 1 film:
Dreng (2011)Instruktion, Manuskript