Birger Lind
Født: 14-6-1940 i København

Biografi
Birger Ivan Lind, der er udlært som fotograf, fik efter samtale med John Hilbard job på Nordisk Film, hvor han som "elev" var med til at lave efterarbejde med klipning af filmen "Tro, håb og Trolddom". Han var ansat på Nordisk Film til 1972 og husker fra perioden at man på arbejdspladsen holdt sammen som een stor familie. Efter at have arbejdet i 8 måneder holdt man fri i 4 måneder, men mødtes alligevel ved frokosttid og hyggede sig sammen. Birger Lind var assistent under optagelserne til "Sommer i Tyrol" og husker derfra bl.a. en særlig episode. På en skrå mark gik 15-20 køer, hvor "fører-koen" var udstyret med en malmklokke om halsen, der skulle holde alle køerne samlet. Denne klokke generede imidlertid optagelserne og Birger Lind fik derfor til opgave at indfange koen og isolere klokken med noget skumgummi. Det gav dog anledning til at landmanden senere beklagede sig over at hans køer var spredt for alle vinde. I 1972 blev Birger Lind ansat som tekniker ved Hvidovre Medborgerhus, som var kendt for sin gode akustik og bl.a. blev brugt af Danmarks Radio. Birger Lind stod for alt det tekniske, herunder lys og lyd i forbindelse med de forskellige arrangementer i huset. Han blev pensioneret i 2002 og har siden da slået sig ned i Tullebølle på Langeland.


Har arbejdet med følgende 32 film:
Forelsket i København (1960)Klip
Poeten og Lillemor og Lotte (1960)Klip
Poeten og Lillemor i forårshumør (1961)Klip
Cirkus Buster (1961)Klip
Mine tossede drenge (1961)Klip
3 piger i Paris (1963)Klip
Sommer i Tyrol (1964)Assistent
Døden kommer til middag (1964)Assistent
Paradis retur (1964)Assistent
Mor bag rattet (1965)Assistent
Landmandsliv (1965)Assistent
Slå først, Frede (1965)Assistent
Halløj i himmelsengen (1965)Assistent
Slap af, Frede (1966)Assistent
Tre små piger (1966)Assistent
Der var engang en krig (1966)Assistent
Gift (1966)Tonemester
Martha (1967)Klip
Jeg er sgu min egen (1967)Klip
Mig og min lillebror og storsmuglerne (1968)Tonemester
Det var en lørdag aften (1968)Klip
I den grønne skov (1968)Tone assistent
Sådan er de alle (1968)Tonemester
Olsen-banden på spanden (1969)Tonemester
Stine og drengene (1969)Tonemester
Rend mig i revolutionen (1970)Tonemester
Ska' vi lege skjul ? (1970)Tonemester
Olsen-banden i Jylland (1971)Tonemester
Ballade på Christianshavn (1971)Tonemester
Manden på Svanegården (1972)Tone assistent
Olsen-bandens store kup (1972)Tonemester
Olsen-banden går amok (1973)Tone assistent