Mogens Lind
Født: 2-6-1898 i København
Død: 4-8-1967
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg (nedlagt)

Biografi
Mogens Lind var søn af redaktør og kritiker Helmer Lind (død 1935) og skuespillerinden Emma Riegels (03-12-1871 - 28-05-1934). Han fik i 1919 svendebrev fra F.L. Smidth i Valby som maskinarbejder. Han var journalist ved "København" og ved Berlingske Tidende 1919-20 og fra 1925 som redaktør af rubrikken "Teater og Film". Siden 1935 var han medarbejder ved "Blæksprutten" og siden 1938 radiocausør, bl.a. med udsendelsen "20 spørgsmål til professoren" (fra dyreriget, planteriget og mineralriget). Mogens Lind oversatte en lang række lystspil, bl.a. Noel Cowards "Privatliv" og Oscar Wildes "Bunbury" samt hørespillene "Tunnellen" og "Søvn". Han var gift med fire forskellige skuespillerinder. Han blev den 2. december 1925 gift på Frederiksberg Rådhus med skuespillerinden Karen Heyman (29-01-1907 - 28-02-1940) - 3. april 1943 i Seglora Kirke ved Stockholm med skuespillerinden Lilian Ellis (25-05-1907 - 21-02-1951) og 13. august 1952 på Frederiksberg med skuespillerinden Nina Pens Rode (22-05-1929 - 22-07-1992). Dette ægteskab varede til 1959. Det fjerde ægteskab med den svenske skuespillerinde Inger Juel (Else Maren Dorthe Inger Wibeke Nilsdotter Juel) (18-09-1926 - 12-08-1979) indgik han den 20. oktober 1962 i Stockholm.


Har arbejdet med følgende 2 film:
På tro og love (1955)Speaker
Sømænd og svigermødre (1962)Manus-bearbejdning