Maria Savery
Født: 23-12-1968

Biografi
Maria Savery (Als-Nielsen) kom i 1974 ind som balletbarn på Det Kongelige Teaters balletskole og blev 11 år senere aspirant i Den Kongelige Ballet, hvor hun bl.a. medvirkede i "Nøddeknækkeren" og "Romeo og Julie". Derefter blev hun i årene 1986-1987 uddannet som skuespiller på Det Kongelige Teater og var ansat som kongelig skuespiller frem til 1990. Hun havde hovedrollen som den søde men lidt naive Jette i tv-serien "Ugeavisen" og fik de følgende år en række danseengagementer hos New Now Dancers, hos Kenneth Kreutzmann og i musicalen "Fame" på Nørrebros Teater. Siden fulgte instruktør job i hiphop-udgaven af "Nøddeknækkeren" i 2002 og 2003 samt en rolle på Nørrebros Teater i "Fagre voksne verden". I 2004 skrev hun tekst og jazzmusik til børne-cd'en "Bubbers bog". Året efter fulgte titelsangen i filmen "Den store dag" og siden fik hun opgaver som koreograf. Gennem mange år har Maria Savery undervist aspiranter i skuespilteknik og har desuden været balletlærer på danseundervisningsstedet Stepz. Maria Savery har udgivet børnebogen "Tabeltrolden" som er skrevet på vers. I begyndelsen af 1990erne fik hun 2 børn med filminstruktøren Morten Lorentzen og deler nu privatliv med restauratør Thomas G. Sørensen fra restaurant Bastionen og Løven på Christianshavn.


Har arbejdet med følgende 1 film:
At kende sandheden (2002)Stunt stand-in

Link til yderligere info:
http://www.mariasavery.dk/Home.html