Kenneth Kreutzmann
Født: 21-10-1964 (60 år) i Frederiksberg

Biografi
Kenneth Kreutzmann, instruktør, koreograf og dramatiker, er søn af damefrisør Peer Knudsen (død 2002) og neurofysiologiassistent Lis Kreutzmann. Han er uddannet moderne danser ved forskellige udenlandske skoler og var 1984-89 danser ved Micado Danse Ensemble. Han er en danser med flair for musical, bl.a. ved Det Kgl. Teater og Aarhus Teater. 1997-2000 ledede han det moderne dansekompagni Kreutzmann Dance. Han har skabt koreografi og iscenesat musikforestillinger som Hair (Betty Nansen Teatret, 1996), Gasolin Teaterkoncert (Århus Teater, 1997), Evita (Bellevue, 2001) og Junglebogen (Nørrebro Teater, 2008). Som koreograf besidder Kreutzmann en fin evne til at formidle historier og følelser, ofte i et teatralsk, men ægte trinsprog. Han har bl.a. skabt en selvstændig dansetrilogi om menneskets skyggesider, Reservoir (Edison, 1998), Make Up (Det Kgl. Teater, 2001) og DAS (Aveny Teatret, 2005). Kenneth Kreutzmann er samlevende med Olivier Antunes.


Har medvirket i følgende 1 film:
Sangen om kirsebærtid (1990)Den unge mand