Leif Maibom
Født: 8-12-1951 i Faaborg
Biografi
Leif Lefoli Maibom, revydirektør, skuespiller, komponist og revyforfatter, der er søn af fagforeningskasserer John Maibom (død 1998) og husmoderafløser og hjemmegående Elly Maibom (født Poulsen) (død 1984), blev uddannet som lærer fra Jelling Seminarium. Han debuterede som revyforfatter i Holstebrorevyen i 1978 og har siden skrevet hundredvis af revytekster, ligesom han har skrevet drama, satire, causerier, noveller og poptekster. To gange har anmelderne kåret ham som "Årets Revyforfatter". Sammen med lærerkolleger fra Lysabild skole på Als startede han i 1982 Sønderborg Sommerrevy, hvor han både var direktør, forfatter, instruktør og skuespiller og især blev kendt for den populære Thorleif-figur. I 11 år stod Leif Maibom i spidsen for Hurup-revyen på Møllekroen i Hurup og i flere omgange var han kunstnerisk leder af revyen på Røde Kro Teater i København. Udover spillefilmene "Det Store Flip" og "Anja efter Victor" har Leif Maibom medvirket i flere reklamefilm. Leif Maibom blev "Årets Revyforfatter" i 1995 og 2000. I 2018 fik han Årets ærespris ved Revyernes Revy. Siden 1978 har han været samlevende og fra 1986 gift med regnskabschef Johnna Mailbom, født Vestergaard (f. 16-03-1946), der stod for sommerrevyens regnskaber og for billetsalget.
Priser:
Revyernes Revy (1995) |
Revyernes Revy (2000) |