Edvard Jacobsen
Født: 6-5-1879 i København
Død: 14-11-1941
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Biografi
Edvard Valdemar Jacobsen spillede i sin tid store helte- og elskerroller hos Albert Helsengreen og August Rasmussen og var i en årrække ved Folketeatret. Han debuterede i 1900 hos Peter Vilh. på Morskabsteatret og tilhørte i en årrække Nørrebro Teater og Folketeatret, men kom derefter til provinsen, hvor han i 6 år var den mandlige hovedkraft hos Albert Helsengreen og viste sig som en dygtig og talentfuld karakterskuespiller. Siden spillede han hos Gerda Christophersen bl.a. Phileas Fog - og hos Carl O. Stein indtil 1925, da sygdom tvang ham bort fra scenen.