BiografiJens Dyhr Okking, skuespiller, der var søn af håndgerningslærerinde Ester Ova, født Dyhr Ager, var i årene 1956-59 professionel værnepligtig i Søværnet. Fra 1960 var han tilknyttet studenterscenen i Århus som scenograf og han fik sin debut som skuespiller i 1961 som gøgleren i "Natten". Jens Okking var også medstifter af - og skuespiller ved eksperimentalscenen Vestergade 58 i Århus. I årene 1968-70 var han kunstnerisk leder af Jomfru Ane Teatret i Aalborg og senere fik han som skuespiller mange roller bl.a. på Folketeatret, Det Danske Teater, Gladsaxe Teater og på
Betty Nansen- Teatret, hvor han bl.a. spillede titelrollen i "Klokkeren fra Notre Dame". Jens Okking blev kendt for en lang række roller i dansk film. Han debuterede på film i 1970 i "Oktoberdage". I 1975 vandt han en Bodil-pris for den bedste birolle i "Nitten røde roser", ligesom han siden fik en statuette for bedste hovedroller i krimisucces'en "Strømer" i 1977 og "At klappe med een hånd" i 2002. I 1987 gentog han i øvrigt rollen som kriminalassistent Karl Jørgensen fra filmen "Strømer" på tv i de seks afsnit af tv-serien "Een gang strømer". Mange vil nok også huske Jens Okking for hans rolle i filmen "Skytten" fra 1977, hvor han spillede en mand, der skyder folk i protest mod åbningen af et atomkraftværk. På TV spillede han med i flere tv-spil bl.a. i Peter Ronild's "Fader min" (1974) og i "Galgemanden" (1979), ligesom han medvirkede i en række tv-serier som f.eks. "En by i provinsen", "Fiskerne", "Een gang strømer", "Gøngehøvdingen", "Riget" og "Bryggeren". Fra 1970-1972 drev han et husmandsbrug i Thy og i 1974 købte han den 43 tønder land store gård "Lille Jylland" ved Holbæk, hvor han satsede på en økologisk animalsk produktion. Han måtte imidlertid på grund af sygdom se gården gå på tvangsauktion. I 1979 søgte han forgæves på 7 teaterchefstillinger i København. I 1989 blev han valgt som kunstnerisk leder af kulturcentret Værket i Randers, men efter et lille års tid fratrådte han stillingen efter konflikter med de lokale embedsmænd bl.a. på grund af hans ønske om - i strid med vedtægten - at drive restaurant i kulturcentret. Udover sine gøremål indenfor film og teater var Jens Okking i medierne kultur-, rejse- og madskribent og tv-anmelder. I 1996 flyttede han til Irland, men stillede i 1999 op til EU-Parlamentet for Junibevægelsen og blev valgt ind. Efter 2,5 år skiftede han til Folkebevægelsen mod EU, da han blev stadig mere kritisk over for EU. Han forlod parlamentet i 2003 på grund af sygdom. Jens Okking trak sig bort fra offentligheden mere end ti år før sin død - og boede de seneste år på plejehjemmet Symfonien i Næstved, Han fik fire døtre og to sønner med fem kvinder og var gift med tre af dem, deriblandt danserinden og koreografen Annette Walther (07-03-1945 - 28-11-1988), som han blev gift med den 8. februar 1976. Siden hendes død i 1988 har hans navn været påført gravstenen på Holmens Kirkegård, hvor han forventelig vil blive begravet.