Beskrivelse
Den 60-årige velhavende forretningsmand Erik Svensson (Jens Okking) har igennem mange år levet et dynamisk og aktivt arbejdsliv. Da hans kone (Elsebeth Steentoft) dør efter mange års sygeleje, sælger han sin virksomhed. Med 50 millioner i lommen planlægger han nu et nyt liv i Spanien for sig selv og sin smukke kæreste Helene (Ann Eleonora Jørgensen). Da Svensson ikke er en mand, som lader følelser diktere sit liv, får han sin gode advokatven H.C. (Jesper Christensen) til at lave en kontrakt: Hvis Helene lever sammen med Svensson i 5 år, gifter han sig med hende, og hun får retten til at arve hans formue. Penge er et godt værktøj, som Svensson siger, og han er ikke bange for at bruge det. Netop som han og Helene er på vej ned til sydens søde solskin, spiller...
Beskrivelse
Den 60-årige velhavende forretningsmand Erik Svensson (Jens Okking) har igennem mange år levet et dynamisk og aktivt arbejdsliv. Da hans kone (Elsebeth Steentoft) dør efter mange års sygeleje, sælger han sin virksomhed. Med 50 millioner i lommen planlægger han nu et nyt liv i Spanien for sig selv og sin smukke kæreste Helene (Ann Eleonora Jørgensen). Da Svensson ikke er en mand, som lader følelser diktere sit liv, får han sin gode advokatven H.C. (Jesper Christensen) til at lave en kontrakt: Hvis Helene lever sammen med Svensson i 5 år, gifter han sig med hende, og hun får retten til at arve hans formue. Penge er et godt værktøj, som Svensson siger, og han er ikke bange for at bruge det. Netop som han og Helene er på vej ned til sydens søde solskin, spiller skæbnen ham et puds. H.C. møder op i lufthavnen med et brev fra en gammel flamme Lotte (Michelle Bjørn Andersen), hvori hun hævder, at deres lidenskabelig forhold for 26 år siden har båret frugt. Svensson har en datter. Passer dette, er hun tvangsarving og hans kontrakt med Helene ugyldig. Som den handlingens mand Svensson er, vil han have ryddet op i sagerne. Han sender Helene til Spanien, og vender næsen mod Frederikshavn hvor Lotte bor. Der er bare et lille problem: han har lige fyret sin chauffør. I desperation henvender han sig derfor til bedemanden Anders (Peter Gantzler), som han traf i forbindelse med sin kones begravelse, og få ham overtalt til at køre som chauffør. Konfronteret med Lotte og med et billede af en ukendt ung kvinde i hånden, drager det umage par videre til Esbjerg for at forsøge at finde ud af, om der er hold i faderskabssagen. Her møder de den søde og glade Heidi (Susanne Juhasz, der viser sig at være et spændende bekendtskab. Heidi bor alene med sin døve datter Eva (Michelle Malchow) og lader sig ikke imponere af hverken løstsiddende checks eller hurtige bemærkninger. Den stilfærdige Anders får til opgave at skaffe et hår fra Heidi til Svensson, så han kan få lavet en DNA-prøve, der skal blive den endelige afgørelse af faderskabssagen. Men mens de venter på svaret sker der noget. Overfor den hjertelige Heidi mister Anders' kyske hjerte pludselig nogle hæmninger og Svenssons møde med sin gamle passion, Lotte, truer pludselig med at rive hele hans nye liv fra hinanden. Både levemanden Svensson og den lavmælte Anders tvinges nu til gribe dagen, nuet og kærligheden og tage den rigtige i hånden. Alle hemmeligheder har en familie og ikke alle kan klappe med een hånd.
(Kilde: www.Popcorn.dk)
vis mere