Søren Fauli
Født: 24-10-1963 i Frederiksberg

Biografi
Søren Fauli (Søren Clemmensen Møller), filminstruktør, er søn af generaldirektør Svend Søren Møller og journalist Mona Clemmensen (f. 03-05-1930). Han kom i 1979 ind i det københavnske punkmiljø og var som 16-årig fadder til "Psycick Attack". I 1982 begyndte han at eksperimentere med elektroniske keyboards og udgav kassetebåndet "Jugend Unsinn". Søren Fauli blev uddannet som instruktør på Den Danske Filmskole i årene 1985 til 1989. Hans afgangsfilm i 1989 var "Dagens Helt" med Peter Belli i hovedrollen. TV-filmen "De skrigende halse" i 1993 opnåede nærmest en kultstatus. Søren Fauli har lavet novellefilm bl.a. "Forsmåelse" i 1992 og "Supermaterialisten" i 1996. Først og fremmest er han dog kendt som instruktør af "Antenneforeningen" fra 1999 (som han dog også medvirker i som Per) og spillefilmene "Grev Axel" fra 2001 og "Polle Fiction" fra 2002. Han har endvidere skrevet teaterforestillingerne "Manden og Kvinden" i 1996 og "Fiaskospiralen" i 1999. Han har også lavet musikvideoer for bl.a. Thomas Helmig og er manden bag mange TV-reklamer, som f.eks Polle fra Snave, Kims Chips og for Mazda, Sonofon, Ekstra-Bladet og Det Radikale Venstre - ofte med sig selv i birollerne. I starten af 1990erne var han kæreste med skuespillerinden Sofie Gråbøl. I sit første ægteskab var han gift med kommunikationschef Barbara Læssøe Stephensen. Efter skilsmisse i 2004 blev han gift med kommunikationsrådgiver, psykoterapeut Annika Lillelund.


Har arbejdet med følgende 5 film:
Det store flip (1997)Manuskript konsulent
Antenneforeningen (1999)Instruktion, Manuskript
Grev Axel (2001)Instruktion
Polle fiction (2002)Instruktion
Winnie og Karina går til filmen (2009)Instruktion

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
DerouteInstruktion