Biografi
Grethe Sønck, sangerinde og skuespiller, (Grethe Ingeborg Nielsen Hald - navneforandring til Sønck i 1968) blev født på et mejeri i den lille by Hjerm mellem Holstebro og Struer som datter af rengøringsassistent Jensine Alfine Søncksen, født Ditlevsen (24-01-1904 - 1985) og en italiensk operasanger - Augustinus Grandez. Som 5-årig flyttede hun til København og voksede op med moderen og en stedfar mejerist Hans Marius Nielsen Hald (02-05-1897 - 1978). I sit andet ægteskab blev moderen den 22. februar 1941 gift med Thorvald Georg Karl Søncksen (06-10-1904 - 15-05-1960). Som ung havde hun et job på en genbrugsfabrik på Islands Brygge og fortsatte som elevatorfører i Magasin du Nord. Grethe Sønck debuterede som sangerinde i 1946 ved en amatørkonkurrence i Hollænderbyen med Harald Mortensens orkester og vandt andre konkurrencer i National Scala, Københavnerkroen, Hollywood Canteen og på Restaurant München. I 1947 fik hun job som syngepige i Restaurant Sommerlyst på Dyrehavsbakken, da hun snød sig et år ældre end hun var. Senere deltog hun i et jazz-forum i National Scala og optrådte året efter på Restaurant Sct. Knudsborg i Fredericia. Hendes musikalitet førte til en karriere som jazzsangerinde, hvor hun i tre måneder optrådte som solist i de svenske folkeparker og det meste af et år på etablissement "Nalen" i Stockholm. I 1952 indspillede hun sin første grammofonplade med numrene "Sig hvorfor" og "Hvis en gang" og senere fulgte "Hvor hele livet er solskin". Hun fik i 1950erne sit eget radioprogram "Mit liv er musik" og det var i den forbindelse at hun i 1958 mødte tv-værten Sejr Volmer-Sørensen. Som jazzartist gav hun i 1958 koncerter bl.a. på verdensudstillingen i Bruxelles og for fyrsteparret af Monaco som højdepunkter. I 1959 medvirkede hun i Volmer-Sørensens "TV i Tivoli", hvor hun sang "Klaus Jørgen", mens hun efter hans spektakulære ide malkede en levende sortbroget ko på scenen. Sangen blev lige siden hendes kendingsmelodi og grammofonpladen nåede at sælge 100.000 eksemplarer og indbragte hende en guldplade. Den blev et fast nummer i radioens ønskeprogram Giro 413 - blev udgivet i USA og blev startskuddet til en karriere som refrænsangerinde. Det vakte opsigt i medierne, da Grethe Sønck i 1959 viste mod til at optræde i cirkusmanegen foran en flok løver. Hun havde væddet med direktøren for Cirkus Moreno om, at hun godt turde døbe to løveunger. Midt i løveburet foran publikum sang hun "Hurra vi skal leve". Grethe Sønck deltog fire gange i Dansk Melodi Grand Prix. Først i 1960 med "Trækbasun og Vaskebræt" - året efter i duet med Raquel Rastenni i "Hjemme hos os" - i 1963 med "Verden er en gammel bekendt" og i 1964 sammen med Gustav Winckler med "Ugler i mosen". Gennem 1960erne indsang hun mange grammofonplader bl.a. "Du skal lytte til dit unge hjerte", "Ivar", "Milord", "Skal det skæres ud i pap", "Medicin med det samme", "Det er ikke småting", "Mor er som hendes mor var", "Tak for alle kyssene", "Jeg tror på sommeren", "Lille fru Flink" og "Når lygterne tændes". I 1962 blev hun engageret til Cirkusrevyen og det blev indledningen til mange års efterfølgende revysæsoner både sommer og vinter. I 1962 optrådte hun i revyen sammen med Gitte Hænning med det moderne nummer "Rytmologi" og året efter sang hun åbningsvisen "Op i en spids". I 1969 gæstede hun Nykøbing Falster Revyen hos Jytte Breuning og da hendes mand Volmer-Sørensen få år senere overtog revyen blev det starten på 7 års revyer i Revykøbing, som Volmer-Sørensen omdøbte byen til. I revyerne markerede parret sig bl.a. med visen "Noget om masker" (Revykøbing kalder, Nykøbing F., 1972). Det fortsatte med vinterrevyer og lystspil på Amagerscenen og senere med sommerrevyer i Cirkusrevyen på Bakken indtil Volmer-Sørensens død i 1982. Sammen med Volmer-Sørensen gav hun portrættet af folkepensionistparret i "Livets gang" (Cirkusrevyen, 1980). I 1981 havde hun en vise på hendes glansnummer "Marius" om Aalborg-borgmesteren, der kom i søgelyset på grund af et mos-grønt badeværelse. Samme år fejrede hun jubilæum med Kaj Løvring i en duet "To glade" til en munter melodi af Henrik Krogsgaard. I 1982 sang hun i revyen den stille vise "Tænk, hvis man var en ballon". Efter Volmer-Sørensens død fortsatte hun som kunstnerisk leder for Cirkusrevyen samtidig med at hun var skuespiller. I Cirkusrevyen 1983 indkasserede hun en stor succes med finalesangen "Et slag for det gode humør" - en sang der også fulgte hende lige siden. I 1984 havde hun et af revyens bedste numre "Sjang-song" om en bondepige med hang til fransk visekunst. Hun fortsatte med at optræde i forskellige sommerrevyer rundt om i landet og sluttede sin lange karriere i sommeren 2009 i en afskedsrevy "Revyperler på stribe" i Rødvig på Stevns. Gennem årene beskæftigede Grethe Sønck sig med alle musikgenrer fra jazz til danskpop. Hun medvirkede i et utal af revyer, film og teaterforestillinger, indspillede en lang række grammofonplader og optrådte ved forenings- og byfester. I sine sidste år holdt hun også foredrag om sit fantastiske liv. På tv var hun i 80erne en populær quiz-deltager i serien "Gæt og Grimasser". Her blev hun kendt som den deltager, der ofte måtte kravle rundt på gulvet, når hun skulle imitere diverse dyr. Grethe Sønck blev viet til sin første mand fabrikant Hjalmar Nikolausson den 5. april 1952 i Vedbæk kirke. Han var imidlertid glad for flasken, men absolut ikke for hendes musik og sang og ægteskabet blev opløst i 1960. Samlivet med sin anden mand revydirektøren Volmer-Sørensen startede i 1958 og varede til hans død i 1982. De blev gift den 21. maj 1968 i Tibirke Kirke. Under ægteskabet havde de deres personlige storme - som engang var så voldsom, at man kunne høre Grethe Sønck blive efterlyst i radioen, da hun var forsvundet fra hjemmet. Grethe Sønck udgav erindringsbogen "Hele Danmarks Grethe". I 1987 blev hun kåret som "Årets Æreskunstner". I 1993 modtog hun Bakkens Oscar og blev i 2000 Ridder af Dannebrog. Desuden fik hun i 2002 tildelt Thorleif-prisen for sit årelange arbejde for den danske revy. Grethe Sønck døde i hjemmet i Rågeleje, hvortil hun og Volmer-Sørensen flyttede i starten af 60erne.