BiografiLars Kaalund (Hansen), skuespiller og instruktør, er søn af mag.scient Niels Christian Hansen (død 1990) og hustru laborant Birgitte Kaalund. Han er oprindelig uddannet som blikkenslager. Han var skuespiller hos Dr. Dante i Allerød 1985-87, debuterede som skuespiller i 1985 i "Amors ark" og stiftede i 1987 teatret Mungo Park. Derefter blev han uddannet på Statens Teaterskole 1988-1992. Han var kunstnerisk leder af Teatret Mungo Park 1992-1998 og afløste i 1998
Morten Grunwald som teaterchef for Østre Gasværk Teater, som han var leder af indtil 2007. Huskes bl.a. for sin medvirken i Lone Scherfigs børnefilm "Når mor kommer hjem" (1998),"Den eneste ene" (1999) og "Italiensk for begyndere" (2000) og for en birolle i tv-føljetonen "Krøniken". Han har skrevet og instrueret flere teaterforestillinger og tv-film. Lars Kaalund har dannet par med skuespillerinden
Trine Dyrholm og med skuespillerinden
Iben Hjejle og er nu samlevende med Anja Hauberg.