Fraser L. Eysturoy
Født: 9-2-1924 i Tórshavn, Færøerne
Død: 10-5-1977
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Fraser Leivur Eysturoy, færøsk skuespiller, var i mange år en af de ledende i færøsk teater og optrådte i adskillige store og tit krævende roller på de skrå brædder i Thorshavns Teater Sjonleikahusid. Blandt andet huskes han for sin fremragende indsats, da teatret i færøsk oversættelse opførte Steinbecks "Mus og Mænd". Han var velbevandret i kunst og litteratur og dertil sprogkyndig. Der blev ofte sendt bud efter ham, når der var brug for en tolk under fremmedes besøg i Thorshavn. Han var fast kontaktmand på Færøerne under optagelserne af filmen "Tro, håb og Trolddom".