Sophie Breum
Født: 28-9-1870 i Odense
Død: 2-9-1935
Gravsted: Odense - Assistenskirkegården

Biografi
Sophie Margrethe Juliane Breum, der var datter af manufakturhandler Ignatz Florian Sebastian Breum (1845-1917) og Anna Marie Henriette Rasmussen (1846-1908) ville være forfatter og med forældrenes samtykke tog hun til København for at modtage privatundervisning i kunst, litteratur og filosofi. Endvidere gik hun til forelæsninger på Borups Højskole. Hun blev derefter lærer på sin gamle skole i Odense, men skrev samtidig artikler til diverse aviser og blade, f.eks. Fyens Tidende, Illustreret Tidende og Husmoderens Blad. I 1898 blev hun opfordret til at satse på sit forfatterskab. Hun debuterede i 1900 med novellesamlingen "Hyld og Humle" med fynske motiver - og udgav siden et væld af romaner og fortællinger. Hendes interesse for historie udmøntede sig i de historiske romaner "Fuldtro Sind" og "Kongebørn" og i de næste 20 år udgav hun en række populære romaner og novellesamlinger. Mest kendt blev "Jul i Købmandsgaarden" fra 1917, som blev dramatiseret og opført på Folketeatret, indspillet på film i 1951 og udsendt som hørespil i radioen i 1960. Sophie Breum var engageret i kvindesagen og var medlem af Dansk Kvindesamfund. Sophie Breum boede sammen med maleren Anna Elisabeth Munch. De mødte hinanden omkring århundredeskiftet, og forholdet varede til Sophie Breums død.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Fra den gamle købmandsgaard (1951)Efter skuespil af