Jette Kehlet
Født: 1-3-1940 i København

Billede af Jette Kehlet
Biografi
Jette Kehlet, førhen Larsen, er datter af direktør Otto Kehlet og skuespillerinden Aase Ziegler. Det var derfor naturligt at hun ud af skuespillerfamilie i 1946 fik rollen som den mindre Ditte i "Ditte Menneskebarn". Iøvrigt lignede hun Tove Maës og passede derfor godt til rollen. Som instruktørassistent fik Jette Kehlet senere i livet erfaring med hvor svært det kan være at instruere børn og under optagelsen af "Ditte Menneskebarn" boede hun selv i en periode hos instruktørparret Astrid og Bjarne Henning-Jensen. Året efter fik hun endnu en barnerolle i "De pokkers unger". Hun blev senere klassisk student fra Metropolitanskolen i 1958 og derefter ansat som instruktørassistent på Nordisk Film Junior 1958-60. I årene 1960-1964 var hun freelance instruktørassistent på spillefilm og kortfilm. Hun var ansat ved Danmarks Radio 1964-1985 og havde gennem årene forskellige job såvel i København som Århus. I årene 1985-87 havde hun ansættelse ved Jyllands-Postens Videoselskab TV 33, fra 1987-91 ved TV-2 Danmark og 1992-1994 ved TV2 A/S i Norge. Siden 1994 arbejdede hun som freelance konsulent.


Har arbejdet med følgende 4 film:
Harry og kammertjeneren (1961)Instruktion assistent
Eventyr på Mallorca (1961)Script
Prinsesse for en dag (1962)Script
Weekend (1962)Instruktion assistent

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Kaj MunkProducent