BiografiAxel Graatkjær Sørensen, autodidakt filmfotograf, var søn af smed i Katrinedal, Bryrup sogn Søren Sørensen (1839-1914) og Henriette Jensen (1845-1919), men blev sat i pleje hos ølbrygger Peder Pedersen Herskind (1836-1896) og Ane Jensen (1837-1899). Axel Graatkjær Sørensen, der tog navneforandring til Graatkjær i 1911, var en filmpioner fra dansk films tidligste dage og blev Danmarks første filmfotograf. Han begyndte som programsælger ved Ole Olsens biograf - Biograf-Theatret i Vimmelskaftet i 1905 og avancerede inden årets udgang til filmoperatør. Da Ole Olsen i 1906 grundlagde Nordisk Films Kompagni stod Graatkjær bag kameraet og optog flere af selskabets tidlige reportagefilm. Han fotograferede
Viggo Larsens lille farce "Anarkistens svigermor" i 1906 og året efter filmede han den berømmelige "Løvejagten på Elleore" - en bedrift som iøvrigt skaffede ham 24 timer i arrest for dyrplageri. Indtil 1911 optog han størsteparten af selskabets spillefilm. I samarbejde med instruktøren
August Blom fotograferede han bl.a. en række ypperlige film som f.eks. "Ved Fængslets Port" og "Balletdanserinden" begge fra 1911. I foråret 1911 blev det på grund af den stadig voksende filmproduktion nødvendigt at ansætte endnu en fotograf Johan Ankerstjerne. Axel Graatkjær forlod Nordisk Film i juli 1913, idet han havde taget imod et tilbud fra et tysk filmselskab om at fotografere otte
Asta Nielsen-film årligt under Urban Gads instruktion.
Asta Nielsen havde også stillet som betingelse at Axel Graatkjær fulgte med til Tyskland som kameramand. Han fotograferede i Berlin en række af hendes berømte stumfilm bl.a. "Engelein" og "Hamlet". I årene omkring første verdenskrig var Axel Graatkjær en af verdens højest betalte filmfotografer. I Tyskland kom han også til at arbejde for tysk film - og for en række af datidens store instruktører bl.a. Ernst Lubitsch, Robert Wiene og Friedrich Wilhelm Murnau. Axel Graatkjær optog ialt over 1500 film og blev i Berlin indtil tonefilmens gennembrud i begyndelsen af 1930erne. Han vendte derefter tilbage til Danmark og købte proprietærgården "Haraldslund" i Hinnerup, som han drev fra 1932 til 1948. Derefter flyttede han til et hus på Skanderborgvej i Århus, hvor han indrettede et lille museum fra filmens første år og levede som rentier. Axel Graatkjær ejede også "Bækgården" i Hinnerup og han vakte opsigt, når han en gang om ugen i en topersoners Cadillac kørte til Randers Svinetorv med grise, som han opdrættede på gården.