August Blom
Født: 26-12-1869 i København
Død: 10-1-1947 (77 år)
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh

Billede af August Blom
Biografi
Martin August Blom, der var søn af smed Christian Blom og handelsuddannet, teaterdebuterede i Kolding i 1893. Han arbejdede på Folketeatret fra 1901-1912. I 1907 fik han ansættelse som skuespiller ved Nordisk Film. Han debuterede i 1909 i "Sherlock Holmes IV" ("Droske 519"). I 1910 blev han instruktør i Nordisk Films Kompagni og i 1911 blev han selskabets kunstneriske leder med titel af direktør. Dermed afbrød han sin virksomhed som skuespiller for at koncentrere sig om arbejdet som filminstruktør. Hans første instruktion var "Livets Storme". August Blom blev ved Nordisk Film indtil 1924 og er dermed i omfang Danmarks største filminstruktør med over 100 film bag sig. I 1925 instruerede han den sidste af næsten 100 film: "Hendes nåde Dragonen". Blandt de mange film han instruerede kan fremhæves "Ved fængslets Port", "Atlantis", "Maharadjaens Yndlingshustru" og "Verdens Undergang". I årene fra 1918 til 1930 var han indehaver af Kørners Teaterforretning og fra 1927-29 af biografen Strandteatret i Hellerup. Han fik 1934 overflyttet bevillingen til det daværende Kinografen - senere Bristolteatret - som han ledede til sin død. August Blom var gift med Ane Margrethe Frederiksen (død 03-12-1903). Efter at være blevet enkemand blev han den 30. maj 1908 gift i Søllerød Kirke med skuespillerinden Agnete von Prangen (27-06-1880 - 12-04-1968) og 6. april 1917 med skuespillerinden Johanne Blom Fritz Petersen (18-10-1879 - 22-12-1961).


Har medvirket i følgende 24 stumfilm:
Sherlock Holmes V (1909) 
Et budskab til Napoleon på Elba (1909) 
Barnet (1909) 
Grevinde X (1909) 
Danserindens diamanter (1909) 
Museumsmysteriet (1909) 
Doktor Nicola I (1909) 
Madame Sans Gene (1909) 
Hævnen (1909) 
Kvinde af folket (1909) 
Doktor Nicola III (1909) 
Doktor Nicola II (1909) 
Faderen (1909) 
Elskovsbarnet (1910) 
Valdemar (1910) 
Medbejlerens hævn (1910) 
Revolutionsbryllup (1910) 
To tjenestepiger (1910) 
Forræderen (1910) 
Sølvdåsen med juvelerne (1910) 
Kean (1910) 
Tyven (1910) 
Når Hr. Bessermachen arbejder (1911) 
Et syndens barn (1913)