Maria Montell
Født: 17-1-1969

Biografi
Maria Montell, sangerinde, startede sin musikkarriere sidst i 1980erne og først i 1990erne, hvor hun sang på de små scener med Morten Remar. Hun brød igennem med de to cd'er "Jeg er her for dig" i 1994 og "Svært At Være Gudinde" i 1995. Sidstnævnte plade indeholdt hittet "Imens hun sang" (Di Da Di), som hele Danmark pludselig sang med på. Karrieren fik også et løft fra en helt anden kant. Maria Montell blev kæreste med Kronprins Frederik, og som musikstjerne og royal kæreste var hun pludselig en af de mest omtalte og celebre danskere, og paparazzi­fotograferne rettede deres linser mod hende. I 1997 var hun midtpunkt, da Pressenævnet for første gang nogensinde valgte at tage en sag op af egen drift. Det var private billeder af Montell og Frederik, som ifølge nævnet gik over stregen. Forholdet mellem sangerinden og prinsen holdt som bekendt ikke, og de gik fra hinanden efter to år. Siden har Maria Montell lavet en lang række plader, bl.a. "Bossa for my baby" i 2005. Hun har også været dommer i et talentshow på tv og har skrevet to børnebøger. I 2009 leverede hun soundtracket til den danske film "Ved Verdens Ende". Sangen hedder "Bang Bang Boogie" og blev skudt i Frankrig. Maria Montell blev januar 2006 gift på Gentofte Rådhus med filminstruktøren Tomas Villum Jensen.


Har arbejdet med følgende 2 film:
Surferne kommer (1998)Musik
Solkongen (2005)Sangtekster