Morten Remar
Født: 9-5-1960 (64 år) i Hellerup

Biografi
Morten Jesper Veje Remar, sanger, musiker, studievært og musikproducer, har udgivet og været med på over 20 cd'er med egne originale kompositioner og har stået bag flere produktioner som producer. Han brød igennem i 1980'erne som en del af duoen Back to Back med sangen "Jonathan". Senere blev han i Danmarks Radio en vellidt børnevært på tv-programmet "Dig og mig og Vito". Et par år efter skiftede han til TV2 og det lige så populære "Vip og Victor". Inden da havde han været en af igangsætterne på "Åh, abe"-konceptet. Sideløbende producerede, medvirkede og komponerede han på Maria Montells succesplader i årene 1994-96. Samarbejdet var også privat, men en skilsmisse efterfulgt af Maria Montell's ugebladsdækkede romance med Kronprinsen gjorde det svært for ham. Alligevel blev i 1998 til en soloplade. Omkring årtusindskiftet gendannedes Back To Back kortvarigt med moderat succes. Udover at optræde solo en halv snes gange årligt har han indledt et musikalsk samarbejde med Kristian Leth og sammen udgav de i 2009 debutsinglen "Lige nu og her". Morten Remar har lagt stemme til figuren Chien Po i Mulan-tegnefilmene og synger "Godmorgen Godmorgen" og "Cirkus Cirkus" i filmen "Far til fire - gi'r aldrig op". Han arbejder i dag som videnskabsjournalist på P1 med astronomi som stofområde og fungerer desuden som webredaktør på P3. Morten Remar er gift med Katrine Veje Remar.


Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Mulan (1998)Chien-Po
Mulan II (2004)

Link til yderligere info:
http://www.remar.dk