Karsten Fundal
Født: 27-4-1966 i Valby, København

Biografi
Karsten Fundal, komponist, er søn af geolog Erling Fundal og hustru fysioterapeut Birthe Fundal (født Aagaard-Nielsen). Han komponerede siden 7-års alderen og begyndte som 17-årig at studere hos Hans Abrahamsen. Derefter studerede han ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Ib Nørholm 1982 og ved Det Jyske Musikkonservatorium hos Per Nørgård og Karl Aage Rasmussen 1989-91. Karsten Fundals kompositioner omfatter hovedsagelig kammermusik og orkesterværker, heriblandt gennembrudsværket "Ballad" (1988) og klaverkoncerten "Liquid Motion" (1993). Blandt nyere større værker er slagtøjskoncerten "Ritornelli in contrario" (1997), det store orkesterværk "Entropia" (1997-2001, uropført i 2002), der søger at skildre skabelsen af Universet, musikken til Carl Th. Dreyer-stumfilmen "Mikaël" samt orkesterværket "Hush" (2003-04). Karsten Fundal har modtaget Wilhelm Hansens komponistpris i 1994 og Dansk Komponist Forenings komponistpris i 1995.


Har arbejdet med følgende 7 film:
Kunsten at græde i kor (2007)Musik, Musikproducer
Flammen og Citronen (2008)Musik
Julie (2011)Musik
Undskyld jeg forstyrrer (2012)Musik
Kvinden i buret (2013)Orkestrering
Dannys Dommedag (2014)Musik
Fasandræberne (2014)Orkestrering

Link til yderligere info:
http://www.karstenfundal.dk