Ingolf Gabold
Født: 31-3-1942 i Heidelberg, Tyskland
Død: 1-5-2025 Mindebog
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro

Biografi
Ingolf Georg August Gabold, dramachef, komponist og forfatter, blev født i Heidelberg i Tyskland under Anden Verdenskrig som søn af Kurt Johannes Gabold og hustru Elisabeth Gabold (f. Christensen). Han kom siden til Danmark, hvor han voksede op og havde sin skolegang på Sankt Annæ Gymnasium og sang i Københavns Drengekor. Som 20-årig studerede Ingolf Gabold musikteori, musikhistorie og komposition på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Per Nørgård. Han fulgte med denne til Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvorfra han som 25-årig i 1967 fik sin afgang med diplomeksamen. Han arbejdede i sin ungdom som komponist og komponerede flere tv-operaer og en enkelt radioopera. Han komponerede bl.a. "Für Louise" i 1967 og vandt i 1971 førsteprisen i en international konkurrence i Salzburg med tv-operaen "Syv scener til Orfeus". Desuden underviste han også i underlægningsmusik på tv. Men på et tidspunkt blev han træt af musik og hans karriere som udøvende kunstner blev derfor af kortere varighed. Efter et antal modernistiske korværker, deriblandt "Parole sulla Croce" blev han ansat i Danmarks Radio - først som orkesterproducent og siden i en række andre funktioner, herunder som intern underviser i tv-produktion og dramaturgi. Ingolf Gabold var tv-programdirektør ved Danmarks Radio i årene 1991-92. Efter at have arbejdet for TV 2, TV3 og TvDanmark, vendte han tilbage til Danmarks Radio, hvor han i 1999 blev ansat som dramachef. Hans første store tv-produktion var mini-serien "Den serbiske dansker", men han fik sin første mega succes med tv-serien "Rejseholdet". Siden var han manden bag serier som "Nikolaj og Julie", "Krøniken", "Ørnen", "Forbrydelsen", "Borgen" og "Broen". Hans serier vandt "Emmy"er på stribe, den danske tv-branches ærespris "Årets Otto", den europæiske tv-pris for "a life achievement", Prix Europa, amerikanske æresbevisninger er nogle af de hædersbevisninger som hans hit-serier medførte. I 1998 debuterede han som skønlitterær forfatter med romanen "Marias noter" om en mands midtvejskrise. Efter sammenlagt 38 år blev Ingolf Gabold pensioneret i 2012, da han fyldte 70 år. I 2003 blev han Ridder af Dannebrog. Ingolf Gabold lagde navn til Ingolf i tegnefilmen om Cirkeline. Han var gift med Kikke Hagen. I et tidligere ægteskab var han gift med skuespillerinden Anne-Lise Gabold.


Bøger om Ingolf Gabold:
"Drama - en biografi om Ingolf Gabold" af Kristoffer Zøllner


Har arbejdet med følgende 7 TV serier:
KrønikenTV dramachef
ØrnenTV dramachef
AlbumDramachef
LivvagterneDramachef
Forbrydelsen IIDramachef
BorgenFiktionschef
ForestillingerTV dramachef

Har arbejdet med følgende 1 julekalendere:
Pagten (2009,2013)Dramachef