Mary Waagechristensen
Født: 28-4-1892 i Præstø
Død: 14-2-1953
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Billede af Mary Waagechristensen
Biografi
Mary Agne Elise Waagechristensen var datter af sagfører, senere birkefuldmægtig på Frederiksberg Julius Frederik Madsen og hustru Amalie Henriette Madsen, født Andersen. Hun tog realeksamen på Brünniche-Hansens højere Pigeskole. Som forfatterinde skrev hun bl.a. "Gadens pige", der blev spillet på Thalia Teatret i begyndelsen af 1930erne. På Frederiksberg Teater gik "Endnu en nat" og "Vore anonyme fædre". Men voldsomst var hendes makabre fantasi i "Helhesten", der var eet af de krasseste eksempler på krostue-gysere. Stykket gik 15 gange over scenen på Folketeatret i 1941 med Gerda Madsen og Angelo Bruun som kromand og kvæler. Det Kongelige Teater antog i 1945 en dramatisering af hendes roman "Du er min fjende" uden dog at spille stykket. I de senere år anvendte radioen flere af hendes hørespil, der dog havde samme fortrin og fejl som hende øvrige produktion af romaner og dramaer - en stærk udtryksfom og skrappe effekter, der stod den kulørte litteratur nærmere end den kunstneriske. Hun skrev også noveller i Berlingske Tidende og i Politiken. Mary Waagechristensen var i årene 1920-39 gift med birkefuldmægtig Carl Waagechristensen.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Tre piger fra Jylland (1957)Efter skuespil af

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
En buket kvinder (1941)Tekst