Claus Walter
Født: 6-5-1918
Død: 14-4-1974
Gravsted: Ordrup Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Biografi
Claus Walter (egtl. Valther Carl Clausen), skuespiller og radiovært, voksede op i Skovshoved og blev sat i lære i herreekvipering. Det var imidlertid teatret der trak og efter en række små roller og dubleringer havde han fremgang som kabaretkunstner. Han fandt på scenen sin hustru, skuespillerinden Grete Walter og de var sammen et berømt par i den danske underholdningsbranche. I 1950erne medvirkede han som skuespiller og forfatter i revyerne i Helsingør, Hornbæk og Nykøbing Falster. Claus Walter fik radioarbejde fra 1956 og fast ansættelse i underholdningsafdelingen fem år senere. Han havde foran mikrofonen en charme, som gav sympati og tryghed. Det var ikke mindst den lange udsendelsesrække "Hvornår var det nu det var" lavet i samarbejde med Arne "Myggen" Hansen, som gjorde ham til en yndet programvært. Serien gik regelmæssigt søndag eftermiddag i mere end fem år. Claus Walter var også entertainer og bearbejdede og oversatte en lang række tekster. Claus Walter blev den 26. februar 1943 gift i Vor Frelsers Kirke i København med skuespillerinden Grete Walter, født Andersen.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Revykøbing kalder (1973)Tekst

Har arbejdet med følgende 9 revyer:
Cirkusrevyen (1952)Musik
Helsingør-Revyen (1952)Tekst
Nykøbing F. Revyen (1955)Tekst
Nykøbing F. Revyen (1956)Tekst, Instruktion
Helt i skoven (1958)Tekst
Molbo-Revyen (1971)Tekst
Cirkusrevyen (1981)Tekst
Cirkusrevyen (1983)Tekst
Cirkusrevyen (1984)Tekst