Biografi
Max Carl Adolf von Sydow, svensk skuespiller, der var professorsøn, blev uddannet på Dramatens elevskole i Sverige fra 1948 til 1951 efter forinden at have læst med Karin Alexandersson. Han debuterede allerede under elevtiden i Goethes "Egmont" og begyndte samtidig også at filme. Sin første filmrolle fik han i "Bara en mor" (1949) som nogle år senere blev fulgt op med "Ingen mans kvinna" (1953). Efter afsluttet uddannelse var han fra 1951 til 1953 tilknyttet Norrköping-Linköpings stadsteater og fik der et gennembrud i 1953 i "Peer Gynt". Efter et par år fra 1953 til 1955 i Helsingborg kom han til Malmø stadsteater og i 1960 til Dramaten. Gennem sin karriere havde han teaterroller indenfor såvel det klassiske som det moderne repertoire, f.eks. spillede han i 1991 rollen som Eugene O'Neill i "Och ge oss skuggorna" på Dramaten. Max von Sydow blev især kendt for sit mangeårige samarbejde med instruktøren Ingmar Bergman. I 1957 høstede han stor succes på Malmø stadsteater i rollen som Alceste i "Misanthropen", der var instrueret af Ingmar Bergman og året efter som Per i Ingmar Bergmans opsætning af "Värmlänningarna". Det var også Bergman, som gav ham de filmroller der placerede ham internationalt. Efter "Det syvende segl" fra 1957 begyndte han i 1960erne at få de internationale tilbud. Han takkede først nej til den første James Bond-film "Dr. No" og Nicholas Ray's "King of Kings", men accepterede siden rollen som Jesus i "The Greatest Story Ever Told" ("Mannen från Nasaret", 1965). Han medvirkede i en lang række store Hollywood-blockbustere som "Judge Dredd", "Minority report", "Eksorcisten", "Flash Gordon" og "Dune". I 2011 blev han nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Mandlige Birolle for sin rolle i filmen "Ekstremt højt og utrolig tæt på". I de senere år spillede han bl.a. med i "Star Wars: The Force Awakens", ligesom han i den populære eventyrserie "Game of Thrones" spillede den mystiske treøjede ravn. Max von Sydow huskes også for sin rolle som Karl Oskar i de sammenhængende tv-serier "Utvandrarna" og "Nybyggarna" i begyndelsen af 1970erne - og for sin rolle i "Ingenjör Andrées luftfärd" i 1982. Herhjemme blev Max von Sydow især kendt som Lassefar i Bille Augusts Oscar-belønnede film "Pelle Erobreren" i 1987. Rollen gav ham en Oscar-nominering i kategorien "Bedste Mandlige Hovedrolle", ligesom rollen desuden sikrede ham danske priser - både en Robert-pris og en Bodil-pris - begge for Bedste Skuespiller. I 1996 spillede han sammen med Ghita Nørby i "Hamsun" og i 2018 medvirkede han i Thomas Vinterberg-filmen "Kursk", hvor han spillede rollen som russisk admiral. Han forsøgte sig også en enkelt gang som instruktør i den danske film "Ved vejen". Max von Sydow modtog en lang række priser bl.a. Teaterförbundets Daniel Engdahl-stipendium 1955, Svenska Dagbladets Thaliapris 1955, Folket i Bilds filmpris 1959 for bedste mandlige hovedrolle i "Ansiktet", Svenska Akademiens teaterpris 1968, Teaterförbundets Gösta Ekman-stipendium 1972, den kongelige medalje Litteris et artibus 1978, Teaterförbundets guldmedalje 1986, Guldbagge 1987 for bedste mandlige rolle i "Pelle Erobreren" samt Guldbagge 1996 for bedste mandlige hovedrolle i "Hamsun". Han blev fransk statsborger i 2002. Han boede ved sin død i Paris sammen med sin franske hustru Catherine Brelet og døde i Seillans, Provence-Alpes, Côte d'Azur i Frankrig.

Bøger om Max von Sydow:
"Max von Sydow - från Det sjunde inseglet till Pelle Erövraren" af Peter Cowie