Waage Sandø
Født: 8-5-1943 i København

Billede af Waage Sandø Billede af Waage Sandø Billede af Waage Sandø
Biografi
Waage Sandø (Pedersen), teaterchef, skuespiller og instruktør, er født på Vesterbro som søn af værtshusejer Jørgen Peder Pedersen og Emmy Asta Pedersen. Han er uddannet på Privatteatrenes elevskole 1964-1966. I årene 1968-70 var han tilknyttet Aarhus Teater og han var leder af Friluftsteatret i København 1968-73 og af Svalegangen i Aarhus 1970-75. Fra 1975 til 1977 var han skuespillet og instruktør på Det Danske Teater, Folketeatret og TV-Teatret og i årene fra 1977 til 1985 direktør for Odense Teater. Derefter startede han som free lance skuespiller i København. Waage Sandø har været vidt omkring inden for teater, revy, radio, tv og film, og var fra 1990 i en lang årrække fast tilknyttet Det Kgl. Teater, hvor han f.eks. huskes for sin rolle i "Sælsomt mellemspil". I 1991 blev han chef for Det Danske Teater. Han har medvirket i film som "Min fynske barndom", "Kun en pige", "At kende sandheden" og "Tid til forandring". På tv har vi set ham bl.a. i serien "Landsbyen", og senest er han blevet kendt fra "Rejseholdet". Senest bliver han husket for rollen som direktør Kaj Holger Nielsen i TV-serien "Krøniken". I 2013 blev han æresmedlem af Skuespillerforeningen af 1879. Waage Sandø var i sit første ægteskab gift med Kirsten, som han levede sammen med i 17 år og var gift med i de 12. I sit andet ægteskab er Waage Sandø gift med skuespillerinden Pia Jondal.


Har arbejdet med følgende 12 revyer:
Fut i kulturen (1982)Instruktion
Alt For Fædrelandet (1984)Instruktion
Kanal ØM (1985)Instruktion
ØM for fuld musik (1987)Instruktion
ØM i Varmen (1988)Instruktion
ØM i cirkus (1990)Instruktion
ØM til søs (1991)Instruktion
ØM i Høet (1997)Instruktion
Mågen letter (1998)Direktion, Instruktion
Vind i Sejlene (1999)Instruktion, Direktion
Det' bare kanon (2000)Instruktion, Direktion
Luft under vingerne (2001)Direktion, Instruktion

Priser:
Bodil for Bedste mandlige birolle  i filmen Kærlighedens smerte (1993)

Bøger om Waage Sandø:
Et ekstremt lykkeligt liv af Waage Sandø