Teit Jørgensen
Født: 26-9-1947

Biografi
Teit Jørgensen, filmfotograf, er uddannet still-fotograf hos Jesper Høm, Delta Foto og blev derefter uddannet som filmfotograf på Den Danske Filmskole 1968-70. I 1969 havde han en opgave som second unit og stillfotograf på Jens Jørgen Thorsen's klassiker "Stille dage i Clichy". Teit Jørgensen etablerede produktionsselskabet Flip Film sammen med Per Manstaedt og producerede og fotograferede siden en lang række dokumentarfilm bl.a. kunstneren Per Kirkebys dokumentarspillefilm fra Grønland "Da myndighederne sagde stop". Herefter arbejdede han i en årrække sammen med Per Kirkeby. Teit Jørgensen har selv instrueret "Dexter Gordon i Montmartre", "Sneslottet" med forfatteren Ib Michael i Tibet, "Fangerne på iskanten" fra Qaanaaq i Grønland, flere tv-programmer med koret Ars Nova og flere andre film. Han har også haft samarbejde med Jørgen Leth på cykelfilmen "En forårsdag i Helvede", filmen "Drømmere" om haitiske kunstnere og "Det erotiske menneske", som affødte en mediestorm. Teit Jørgensen har desuden arbejdet med regional-tv og været filmfotograf på en lang række TV 2-produktioner som f.eks. "Fak2eren", "TV2dok" og "48 timer", ligesom han er blevet betroet opgaver fra både DR og TV2 bl.a. som fotograf ved bryllupper i kongefamilien samt dækningen af Tour de France. Teit Jørgensen var gift med filmklipper Lizzie Güldenløve Corfixen (død 1988) og er far til skuespillerinden Liv Güldenløve Corfixen.


Har arbejdet med følgende 7 film:
Stille dage i Clichy (1970)Fotograf assistent, Still fotograf
Desertøren (1971)Still fotograf
Kære Irene (1971)Fotograf assistent
Prins Piwi (1974)Manuskript, Fotograf
Normannerne (1976)Fotograf
Hvem myrder hvem ? (1978)Fotograf, Belysningsmester
Vejen til byen (1978)Fotograf

Link til yderligere info:
http://www.teitjorgensen.dk