Beskrivelse
Karen (Solbjørg Højfeldt) forskanser sig bag sit smukke ydre og sin slebne ironi, efter hun er blevet skilt fra den charmerende Søren (Ole Ernst), som sover en del ude om natten. Hun bor sammen med sin søn Morten (Nikolaj Harris) og passer sit arbejde som afdelingssygeplejerske. Hun bliver skarpt forfulgt af overlægen Blom (Ulf Pilgaard), som hele tiden vil betro sig til hende. Specielt om sine familiestridigheder med den vidtløftige Lis (Lisbeth Lundquist). Lis arbejder sammen med Jens (Kurt Dreyer), som er en stille og godmodig fyr. Han er også lige bleve skilt og hans kone Anne (Puk Schaufuss) er flyttet sammen med den lidt ældre, velhavende Frederik (Ivar Søe). Jens' datter Nina (Anne-Stine Lier) har nærmest overtaget moderens plads i hjemmet. Karen og Jens mødes i Bloms hjem. Ingen af dem er ude på eventyr og de kredser om hinanden i lang tid. Nu blander børnene sig: Jens' datter skubber på, mens Karens søn stritter imod - og forholdet bliver i stigende grad en kamp mellem Karens og Jens, der er to meget forskellig personligheder. Alle nøglepersoner mødes atter til en fest i Bloms sommerhus og i en stor finale finder Jens og Karen hinanden, mens de efterprøver de resterende kombinationsmuligheder. Det er ikke en naiv tosomhed, der kører bort fra festen, men et modent par, der ved, hvad de går ind til og alligevel gør det med glæde.