Beskrivelse
Otte kvinder peger på CC’s klient, Classyman (Anthony Jacob), som bagmanden i en større sag om heroinsmugling, og sagen bliver ikke nemmere af, at CC igen ser anklageren Pernille Karmark privat. Malene Bork har det heller ikke nemt. Hendes graviditet kan ikke længere skjules, og hun må i byretten for at forsvare Gorm Nordahl Eriksen (Peter Vincent), som er tiltalt for forsøg på voldtægt med sadomasochistiske undertoner. Malene Bork får også uforvarende indblik i dommer Lefevres seksuelle tilbøjeligheder, og sagen om Gorm Nordahl Eriksens tager en uventet drejning. Imens er nettet ved at strammes om Classyman, så CC må sende Patrik Larsen ud på lidt efterforskning i narkomiljøet.
Kilde: TV2.dk