Cirkeline - ost og kærlighed
Produceret: 2000
Spilletid: 60 min

Beskrivelse
Vi starter hjemme hos Cirkeline og musene. Da ingen af dem har fødselsdag beslutter de at holde deres "ikke-fødselsdag". De tager ud for at finde ost og kager til festen, men Ingolf bliver væk fra de andre. Det bliver regnvejr og han møder den lille, meget nærsynede Mille, der ikke kan finde hjem. Ingolf inviterer hende med hjem til Cirkeline og de andre mus. De finder snart ud af, at Mille har fødselsdag næste dag og beslutter at fejre den for hende. Ingolf følger hende hjem da regnen er holdt op og opdager at Mille er noget af en askepot. Hun skal slide og slæbe med at skaffe ost til familien hver dag. Derfor må hun ikke gå til sin fødselsdagsfest næste dag. Det tror Ingolf ikke rigtig på, men da han kommer for at hente hende, bliver hendes far så vred, at han lukker Mille ind i en musefælde (en vippefælde). Ingolf bliver helt bestyrtet og løber hjem for at fortælle, hvad der er sket. Cirkeline foreslår, at de befrier Mille. Da de kommer tilbage til Milles hjem er hun dog pist forsvundet og det viser sig, at hendes mor i al hemmelighed har hjulpet hende fri. Faderen tror det er Ingolf, der har befriet Mille, der imens strejfer alene rundt i byen. Fordi hun ikke kan se så godt, falder hun ned i en rist og glider gennem kloakken og ud i kanalen. Ingolf når heldigvis i sidste øjeblik at redde Mille op på et bræt. Da de kommer i land, er de udenfor byen på en losseplads. Cirkeline og de andre mus starter en eftersøgning af dem. Hos Sidses bedstefar, der bor i panelet på en båd i havnen, har Viktor, Sidses lillebror, både set og hørt om Mille og hendes problemer. Viktor har fundet nogle kontaktlinser i kahytten, som han forsøger at lave et par briller af. Milles far er rasende; han finder Mille og tvinger hende med hjem.





 

Medvirkende:
Ida Marie ChristensenCirkeline
Janne Britt HansenFrederik
Niklas IngemannIngolf
Amalie Gjerluf HenriksenMille
Anne ClausenSidse
Fabian HarlangViktor
Joachim Boie HelvangHassan
Jesper KleinSidses bedstefar
Claus RyskjærMilles far
Otto BrandenburgJordrotte
Tommy KenterJordrotte
Ditte GråbølMilles mor
Pernille HøjmarkGabriella