Anja Breien
Født: 12-7-1940 i Oslo, Norge
Død: 10-5-2026 (85 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Anja Breien, norsk filminstruktør og manuskriptforfatter, der var datter af Hans Breien og Dagmar Munch Søegaard, fik sin uddannelse fra den kendte franske filmhøjskole des Hautes Études Cinématographiques i Paris 1962-64. Hun debuterede i 1965 med kortfilmen "Jostedalsrypa". I løbet af sin karriere vekslede hun mellem dokumentarfilm, spillefilm og kortfilm. Et tydeligt samfundsmæssigt engagement prægede alle hendes film. Siden sin første spillefilm "Voldtekt" fra 1971 hørte hun til norsk films betydeligste navne og var også kendt internationalt. Hun blev særlig kendt for sit hovedværk trilogien "Hustruer" (1975, 1985 og 1996), der var en kvindelig pendant til John Cassavetes' "Ægtemænd" (1970) om tre almindelige mennesker på soldetur fjernt fra familie og forpligtelser. I sin filmatisering af Hjalmar Söderbergs "Den allvarsamma leken" (1977) fokuserede hun på kærligheden mellem kønnene, mens hun i "Arven" (1979) med bidsk humor skildrede de konflikter, der opstår, når en velhavende familie skal dele arvesølvet. For filmen "Hustruer 10 år etter" (1985) vandt hun Amanda Award Prisen og vandt også Amandaprisens Ærespris i 2005. Anja Breien var kæreste med tidligere statsminister Jens Stoltenbergs far, Thorvald Stoltenberg (08-07-1931 - 13-07-2018), fra 2014 og frem til hans død i 2018.