Bent Grasten
Født: 2-1-1925 i København
Død: 8-10-2004
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Bent Grasten (navneændring fra Bent Petersen i 1959) var søn af kontorchef John Bernhard Petersen og Irna Kringelbach. Han var siden 1943 filmkritiker bl.a. på Information og fra 1960 ved Ekstra Bladet. Sammen med sin hustru var han medstifter af den eksperimenterende teatergruppe Collagetruppen. Han var medforfatter af collageforestillingerne på Studenterscenen 1962-63 og af collage-forestillingen "Kom herind, jeg vil fortælle Dem noget" på Allé Scenen i 1963. Denne stil videreførte han som sin hustrus manuskriptforfatter på fire spillefilm, deriblandt "Lenin, din gavtyv". I starten af 1970erne måtte han forlade sit faste job som Ekstra Bladets filmanmelder. Han skrev bogen "Nej, Kjeld, le vil de, le" om sin bror skuespilleren Kjeld Petersen. Han blev gift den 2. juni 1951 på Københavns Rådhus med maleren og film- og teaterinstruktøren Kirsten Stenbæk og er far til filmproducenten Regner Grasten.


Har arbejdet med følgende 4 film:
Fantasterne (1967)Manuskript, Sangtekster
Den gale dansker (1969)Manuskript, Sangtekster
Lenin, din gavtyv (1972)Manuskript, Sangtekster
Kærlighed ved første desperate blik (1994)Sangtekster, Produktion, Manuskript, Continuity

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Der kommer aldrig nogen bro (1966)Tekst