Martin Vieth
Født: 11-1-1973 (51 år) i København

Biografi
Martin Vieth, der er søn af en socialrådgiver og en forsikringsmand, blev født i København, men voksede op i Hørsholm. Som 10-årig blev han i 1983 valgt til at spille hovedrollen som lommetyven Lurendrejeren i musicalen "Oliver" på Nørrebros Teater. Forinden havde han sunget og spillet med i skolekomedier. Han havde i Berlingske Tidende set en annonce, hvori man søgte drenge til den pågældende forestilling og fik sine forældre til at melde sig. Blandt de 300 drenge der deltog i optagelsesprøverne blev han og Jacob Rosenberg valgt til de to store hovedroller i forestillingen og under de to måneders prøver før premieren sidst i april 1983 fik han et par uger fri fra skolen. Teaterrollen førte til - at han uopfordret fik flere andre tilbud om at medvirke. Erik Balling, der havde set ham på Nørrebros Teater, tilbød ham en rolle i spillefilmen "Midt om natten" fra 1984. Året efter spillede han i Lorry den unge tjener Mickey i "Sommer i Tyrol". Han lagde stemme til Søren Brun på videoer med "Radiserne" og stemme til tegnefilmen "Rejsen til Amerika". Derudover spillede han rollen som Kenneth i to afsnit af tv-serien "Mor er major" og medvirkede som Harold Kaye i radiospillet "Osse under armene". Endelig optrådte han også som piccolo i Otto Leisner's quiz-udsendelse "Hvis er hvems". Martin Vieth læste senere teologi og er nu sognepræst ved Godthaabskirken på Frederiksberg.


Har medvirket i følgende 1 film:
Midt om natten (1984)Unge Benny

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Mor er major (1985)Kenneth, skoleelev

Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Rejsen til Amerika (1986)Toni Toponi