Iben Kellermann
Født: 6-3-1965 (59 år) i København

Biografi
Iben Kellermann, der er datter af sangerinden Lone Kellermann, blev udlært som tøjdesigner. Hun startede sin karriere i Solvognen og har gennem mange år deltaget i forskellige musikprojekter. Hun har sunget med "Black Birds", "Moonjam" og Debbie Camerons gospelkor "The Sound of Grace". Desuden er hun med i Esben Just & the Gospel Mamma's, hvor hun som een af de fem i koret lægger sin glødende stemme til både egne, andres og klassiske gospel-sange. I nogle år drev hun et spisested på Amager og desuden har hun kørt som buschauffør i busselskabet Solidaritet. I øjeblikket arbejder hun på en protestsang. Udover rollen i filmen "Kald mig bare Aksel" har hun haft mindre roller i "En enkelt til Korsør" og "Max Pinlig".


Har medvirket i følgende 3 film:
Kald mig bare Aksel (2002)Kirsten, pædagog
En enkelt til Korsør (2008)Kate, Ole's kone
Max pinlig (2008)Henrietta, mor til den nye pige i klassen, der lyver