BiografiMikkel Bo, filmklipper og tonemester, der var søn af arkitekt og professor Jørgen Bo, forlod folkeskolen efter 9. klasse og blev elev på Laterna Film i Klampenborg. Som klippeassistent etablerede han her et livslangt samarbejde med filmproducenten
Claus Bering og sammen klippede de en stribe naturfilm til DR TV fra de danske skove, haver og marker. Fra midten af 1970erne spillede Mikkel Bo igennem 25 år en central rolle i filmselskabet Film & Lyd - først i kollektivet i Gentofte sammen med produktionsleder Lars Nilsson og filmfotograf
Simon Plum og senere i Bredgade 63A med producerne Thomas Gammeltoft og Thomas Lund. I årene 1976-1979 gennemgik Mikkel Bo Den Danske Filmskoles film-tonemesteruddannelse. Det var især i samarbejdet med filminstruktøren Lise Roos at Mikkel Bo's særlige evner kom til deres ret. Hans samarbejde med Lise Roos resulterede i en række tv-portrætter af danskernes hverdag, heriblandt "Familien Danmark", "Frikvarteret" og "Fik du set det du ville".
Gravstedsfoto: Copyright Finn Larsen