BiografiSven Aage Obbekjær Buemann, forfatter, var søn af cand.jur. Hans Obbekjær Buemann (1880 - 1915) og skuespillerinden
Edith Buemann Psilander (død 1968). Han optrådte i revyen "Rosen blusser" på Kasino i Århus. I 1930erne var han vært i "Kunstnerkælderen", der lå ved Tivoli. Senere blev han en populær revyforfatter og var fra 1965 gennem mange år formand for Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund, som gjorde ham til æresmedlem i 1976. Han skrev blandt andet komedierne "En Sjæl Efter Døden" og "Z 30-0-15 A", som begge blev opført i radioen flere gange. Sven Buemann var også i en årrække medlem af Koda's råd og af Teaterrådet og i en lang periode valgte Nordisk Revyunion ham som sin præsident. Sven Buemann blev den 4. december 1953 gift på Frederiksberg Rådhus med Agnete Cathrine Cohr (30-08-1907 - 22-11-1985)