Bailly Blo
Født: 0-0-1971 (53 år) i Daloa, Elfenbenskysten

Biografi
Bailly Blo, danser, koreograf, instruktør og skuespiller, kom til Danmark i forbindelse med Images of Africa i 1993 som koreograf og danser i Den afrikanske opera, der spillede i tre uger i Kanonhallen. Han har boet i Danmark siden 1994. Bailly Blo blev uddannet på Ballet Nationale de Cote d Ivoire, Abidjan på Elfenbenskysten. Efter endt uddannelse (1990-93) blev han medlem af gruppen Ki-Yi M’Bock med forestillinger i 13 afrikanske lande samt Frankrig, Mexico, Japan og Danmark. Bailly Blo er medstifter af gruppen Dibsy Aboya og senere også Dansekompagniet Interculture of Denmark. Han underviser i moderne dans, afrikansk dans og afro-airobic og har været tilknyttet Danseværkstedet, Skolen for moderne dans og koreografi under KKA samt Den Rytmiske Aften-skole under Rytmisk Center. Bailly Blo har instrueret flere børneteaterforestillinger bl.a. på den franske skole, Institut Francais samt Kultur mod racisme i Hvidovre – Kendskab gir venskab. Han har endvidere været koreograf på danseforestilligen United African Ballet of Denmark i 1999 og kunstnerisk leder, koreograf og instruktør på danseteaterforestillingen En ny verden fødes i 2000. Fra 2000 har han fungeret som initiativtager og projektleder på M Bele - en multikulturel workshop for børn og unge, som i fællesskab med deres lærere/ pædagoger skaber en fortælling gennem leg, bevægelse, dans, musik og brugen af kæmpemarionetter.


Har medvirket i følgende 2 TV-serier:
Sommer (2008) 11 Politichef
Livvagterne (2009-2010) 19 20 Julien