Arne Lamberth
Født: 13-10-1926 i Mjölby, Östergötland, Sverige
Død: 21-11-1977 (51 år)
Gravsted: Hjärnarp Kyrkogård, Sverige

Billede af Arne Lamberth
Biografi
Arne Lamberth, trompetist, komponist og kapelmester, blev født i Mjölby, hvor hans far var organist og hans mor sangerinde. Han startede sin karriere som militærmusiker i Strängnäs i 1942, og studerede ved Musikaliska Akademien i Stockholm 1944-46. Han havde her oboen som hovedinstrument, men spillede også trompet, violin samt piano. Arne Lamberth fik job som trompetist i Arne Hülpher's (04-04-1904 - 24-07-1978) orkester umiddelbart efter afslutningen af 2. verdenskrig. Men allerede i 1946 havnede Arne Lamberth i København efter tips fra nogle danske musikalske venner, da musiklivet på den tid var meget intensivt med klubber og restauranter som Valencia, Ambassadeur, Nimb og Wivex. Arne Lamberth spillede på alle de kendte steder og blev en af de mest folkekære trompetister. Han startede hurtigt sit eget orkester og samtidig blev han i 1951 1. trompetist i Danmarks Radios Underholdningsorkester, som han bl.a turnerede med i Rusland, Polen, Østtyskland og ikke mindst i hjemlandet Sverige. I en årrække var han tilknyttet Danmarks Radio som solist, arrangør og leder af Radiodanseorkestret. Han blev også kendt som filmkomponist og skrev bl.a. musikken til filmen "Ung leg". I 1968 vendte Arne Lamberth tilbage til Hallandsåsen i Sverige, hvor han blev musiklærer og gav kirkekoncerter. Han bosatte sig i Hjärnarp lidt udenfor Ängelholm i Skåne, hvor han boede indtil sin død i 1977. Arne Lamberth indspillede over 100 plader, hvoraf mange af dem blev store salgsuccerer i Sverige og Skandinavien, f.eks. "Nana", " Oh Mein papa", "Entonigt Klingar Den Lilla Klockan" og "Gelsomina".


Har arbejdet med følgende 6 film:
På tro og love (1955)Arrangeret musikken, Dirigent
Den kloge mand - 1956 (1956)Dirigent
Ung leg (1956)Musik
Englen i sort (1957)Musik, Dirigent
Premiere i Helvede (1964)Musik (solist)
Landmandsliv (1965)Arrangeret musikken, Dirigent