BiografiPeder Hilligsø Pedersen var søn af bagermester Peder Pedersen og hustru Mette Marie Pedersen. Kærligheden til fødeegnen gav sig udslag i hans arbejde for Holstebroforeningen, hvis formand han var i flere år. Han blev uddannet som cigarmager og gennemgik derefter Det Kongelige Teaters elevskole og debuterede som skuespiller i "Jeppe på Bjerget". Siden rejste han flere år med
Otto Jacobsens selskab og spillede talrige roller rundt om i landet, mest af komisk karakter. I perioden 1914-18 ledede han sommerteatre i Holstebro, Skive og Viborg. Han var direktør for Holstebro-Revyen fra 1915 til 1920 med sin hustru Agnes Hilligsøe som primadonna. Agnes Hilligsøe var i 1993 til stede ved indvielsen af Revy- og Morskabsmuseet på Frederiksberg - i en alder af 103 år. Allerede i 1920 etablerede han en kunsthandel i København og grundlagde mange fine samlinger af den bedste danske kunst. Han trak sig tilbage fra scenen i 1922. Han var gennem 23 år formand for Danmarks Kunsthandlerforening (Kunsthandlerforeningen af 1943). Da han gik af blev han udnævnt til æresmedlem af foreningen. Peder Hilligsøe blev den 9. december 1913 gift i Davids Kirke i København med Agnes Dagmar Emilie Schønning (26-11-1890 - 06-03-1997)