Alice Guldbrandsen
Født: 23-11-1909 i København
Død: 8-3-1995 (85 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Billede af Alice Guldbrandsen
Biografi
Alice Norden Guldbrandsen, skuespillerinde, var datter af kgl. skuespiller Johannes Norden Guldbrandsen og skuespillerinden Anna Marie Vilhelmine Warburg Guldbrandsen. Hun tog realeksamen i 1927 og var elev ved Aarhus Teater, hvortil hun var knyttet i tre sæsoner 1929-32. Hun var derefter skuespillerinde på turnéer og ved forskellige teatre indtil 1944. Bl.a. spillede hun 1939-41 på Aalborg Teater, hvor hun medvirkede i "Pygmalion" sammen med Victor Sjöström og senere under Bjarne Forchhammers ledelse havde andre opgaver, bl.a. som den unge kvinde i "Mænd og Mus". Derefter var hun igen på turnéer indtil hun fulgte sin mor til København. Hun havde i nogen tid fortsat teaterarbejde indtil hun giftede sig med Høst-maleren Tage Mellerup. Som forfatter debuterede hun i 1928 i Aarhus Amtstidende med et rejsebrev. Hun udsendte sin første bog "Lang Vej frem" under pseudonymet Lise Norden. I 1947 udkom hendes anden bog "M. Petit". Det var noget af en sensation da hun i 1987 - som 76-årig - vendte tilbage efter fyrre års pause med den spsykologiske gyser "Polyanna" og det førte til at hendes mesterværk "Hr. Petit" fra 1947 blev genoptrykt. Senere kom så "Tysta Mari" i 1990, som var en menneskeskildring med gru og barsk indsigt. Hun blev den 25. april 1941 gift på Københavns Rådhus med kunstmaler Tage Kristian Mellerup (27-06-1911 - 29-09-1988). Alice Guldbrandsen var søster til skuespilleren Peer Guldbrandsen.


Har medvirket i følgende 3 revyer:
Riddersalen 1935 1935 1935

Har arbejdet med følgende 1 film:
Hr. Petit (1948)Efter roman af, Drejebog