Sys Gauguin
Født: 18-2-1909 i Frederiksberg
Død: 11-2-1999 (89 år)
Gravsted: Tibirke Kirkegård - Nordsjælland

Billede af Sys Gauguin
Biografi
(Sys) Anne Hedvig Gauguin, tegnerske, var datter af arkæolog, dr. phil. og senere direktør for Ny Carlsberg Glyptoteket Poul Frederik Sigfred Poulsen og hustru Ellen Nonny Ørting Møller. Hun blev uddannet på forskellige malerskoler og begyndte som teatermaler på Det Kongelige Teater i 2 år 1932-34 og på Dagmarteatret 1 år. Siden 1936 og indtil hun rundede de 75 år var hun knyttet til de berlingske aviser og ugeblade som tegner og illustrator - først ved Berlingske Tidendes søndagstillæg, så ved BT 1941-44, derefter på Aftenavisen og til sidst som illustrator til læserbrevene i Berlingske Tidende. Hun havde desuden også løsere tilknytning til en række forlag og illustrerede adskillige bøger. Hun modtog Storm P's Legat i 1973. Sys Gauguin blev gift første gang 1927 med arkæolog, dr.phil., lektor Matthias Natanael Valmin (30-05-1898) - senere den 5. marts 1936 på Gentofte Rådhus med billedhugger Jean René Gauguin (12-04-1881 - 21-04-1961) og den 8. december 1943 med kulturjournalisten, redaktør Carsten Ib Nielsen (23-12-1908 -06-10-1987), som hun levede sammen med i omtrent 50 år. Sammen tilbragte parret hver sommer ferier i Firenze. Sys Gauguin tilbragte sine sidste år på plejehjem. Hun var mor til Lulu Gauguin (01-02-1937 - 01-01-1972)


Har arbejdet med følgende 2 film:
Hold fingrene fra mor (1951)Manuskript, Drejebog
Vores fjerde far (1951)Drejebog, Manuskript, Sangtekster