Carl Gandrup
Født: 13-5-1880 i Nykøbing Mors
Død: 11-8-1936 (56 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Carl Gandrup
Biografi
Carl Gandrup var søn af skoleinspektør, senere forstander for Det kgl. Vajsenhus, forfatteren Charles Emil Gandrup og Agnes Januaria Melchior. Han begyndte i typograflære, men tog skolelærereksamen fra Blågårds seminarium i 1906 og var lærer ved forskellige skoler bl.a. i København og Roskilde og 1914-1916 lærer for fangerne på Nyborg straffeanstalt. Carl Gandrup ville oprindeligt have været til scenen og læste på et tidligt tidspunkt hos kgl. skuespiller Valdemar Kolling. Han optrådte dog kun en enkelt sæson i provinsen. Han var manuskriptbearbejder ved Nordisk Films Kompagni 1911-1913. Siden viste han ofte sin karakteriseringsevne i radiooplæsninger. Efter nogen journalistisk virksomhed forsøgte han sig som teaterskribent. Efter debut som dramatiker 1905 med komedien "Komplet uskyldig" udviklede han et omfattende og mangeartet dramatisk forfatterskab, der gjorde ham til den mest markante skikkelse blandt 1920ernes og 1930ernes danske dramatikere. Carl Gandrup medvirkede i stumfilmen "Hendes veninde" med alternativ titel "Den forvandlede Don Juan". Han modtog i 1935 medaljen Ingenio et arti. Carl Gandrup blev den 28. oktober 1919 gift i København med skuespillerinden Ingeborg Gandrup (født Olsen, kaldet Ohlsson). (03-03-1882 - 25-05-1940).


Har medvirket i følgende 1 stumfilm:
Den forvandlede Don Juan (1920) 

Har arbejdet med følgende 2 revyer:
Thalias Billedbog (1919)Tekst
Tivoli revyen (1923)Tekst