BiografiSho Erlind (Nelly Jolantha Victoria Søgaard Erlind) var datter af tømrer, senere maskinforhandler Jørgen Nielsen Erlind (28-11-1865 - 01-01-1922) og hustru Lovise Kathrine Olsen (19-01-1869 - 06-02-1923). Sho Erlind var Casinostjerne og fortryllede provinsens publikum i to sæsoner hos
Otto Jacobsen 1928-30. Hun dansede tango med Arne Weel i "Broadway" og som "Dunungen" i 1928 var hun bedre end nogen anden i provinsen, fordi hun foruden at se yndig ud havde dramatisk nerve og en rigdom af nuancer i sin slørede lidt mørke stemme. Helt uimodståelig var hun som den oprørske Marion i "Bedre Folks Børn". Sho Erlind medvirkede i følgende stumfilm: "Grønkøbings Glade Gavtyve", "Ulvejægerne", "Den sørgmuntre Barber" og "Lykkehjulet". Sho Erlind blev den 25. september 1928 gift i Garnisons Kirke i København med dekoratør Oscar Didrichsen (06-04-1904-1976). Hun udrejste til Amerika den 5. november 1935 - og døde i San Francisco, Californien i USA.